Koh Larn – Thailand

Koh Larn

En rejse til Koh Larn – Oplev det smukkeste af regionen omkring Bangkok

Har du fået nok af storbyen Bangkok og / eller Pattaya og planlægger du en rejse til Koh Larn?

Så vil jeg fortælle dig lidt om min tur til Koh Larn og hvorfor du burde tage en tur til denne smukke vidunderlige ø.

For dem som ikke kender mig – Jeg hedder Andre og er rejsekonsulent og indehaver af AR Travelservice.

Skulle du have spørgsmål i forbindelse med rejsen til Koh Larn må du til enhver tid tage kontakt til mig.

Koh Larn

Nem og hurtig transport med skib fra Pattaya

De fleste stopper nok allerede med planlægningen og dropper turen eller booker en dyr udflugt med en af de mange lokale arrangører og turistbureauer,

så snart de læser om transporten til Koh Larn.

Men det er faktisk ikke så svært og kompliceret at tage afsted til Koh Larn.

Du har fra Pattaya mulighed for at tage færgen som sejler stort set hver time og selve turen tager ca. 40 minutter.

Allerede selve sejlturen er en oplevelse i sig selv og giver mulighed for at tage masser af flotte billeder af naboøerne og skyline af Pattaya.

Selve billetten koster 30,- baht som svarer til ca. 6 kr. pr. person / pr. vej.

Koh Larn

Mellem Big Buddha og flotteste sandstrande

Når du ankommer til Koh Larn vil du opdage at der kommer ret mange turister hen til øen. Det første indtryk er at der er ret fyldt og urolig.

Men hvis du beder en af de søde taxachauffører om at køre dig til Bid Buddha og en af de mere eksklusive sandstrande, vil du se at det er et helt unikt og fantastisk sted.

Når jeg skriver taxachauffører mener jeg i virkeligheden en chauffør som kører dig på en scooter. Dette kan også lade sig gøre med to personer bagpå. 🙂

Det er nok lidt anderledes end i Danmark også fordi man ikke bruger hjelm eller andet sikkerhedsudstyr.

Så går turen skiftevis op ad bakken og ned ad bakken. Indtil man er helt op i bjergene. Her bliver man belønnet med den flotteste udsigt over hele øen, strandene

og hvis vejret tillader, også over Pattaya Skyline.

Her har du de helt perfekte omgivelser for at kunne tage perfekte feriebilleder af øen og dens smukke natur samt den berømte gyldne Big Buddha.

Turen med vores chauffører kostede i alt 500 baht som svarer til i alt DKK 95,-.

Efter vi blev færdig med at tage billeder og nyde udsigten blev vi kørt til den smukkeste sandstrand på øen.

Koh Larn

 Koh Larn – En dejlig afslappende dag ved stranden

Da vi ankom til stranden tog man godt imod os og der var både mulighed for at bruge omklædningsrum og wc.

To liggestole og et bord samt parasol fik vi til i alt 200 baht som svarer til ikke engang 38 kr. for 2 personer.

Her havde vi mulighed for at bestille forskellige retter ud fra menukortet samt forfriskninger i form af lækre frugtsmoothies, lokal øl og meget andet.

Vandet ved stranden er turkisblåt og i baggrunden finder du uberørt grøn natur og bjerge.

Personalet er meget opmærksom og holdt hele tiden øje med vores ting mens vi var ude i vandet for at svømme og snorkle.

Der er mulighed for at leje jetski, dykke, parasailing og meget mere – Og det hele til ret billige priser.

I princippet kan man godt få hele dagen til at gå med at ligge ved stranden, bade og nyde vejret og udsigten fra øen.

En udflugt til Koh Larn vil jeg helt sikkert også anbefale familier med børn. Ved de forskellige strande er der ikke er alt for mange mennesker.

Desuden har man nemt med at holde øje med små børn mens de leger ved stranden.

Da vi skulle retur til Pattaya tog vi bare fat i en af de mange chauffører som har kørt os tilbage til havnen.

Her skulle vi ikke vente særlig længe for den næste afgang med færgen fra Koh Larn til Pattaya.

Denne udflugt var helt sikkert det bedste af hele Thailand ferien til Pattaya og kan kun anbefales.

Især for dem som bor i byerne Bangkok eller Pattaya og trænger til en afslapningsdag imellem.

Følg os på de sociale medier

Book din drømmerejse online

Gå tilbage til forsiden

Denne hjemmeside anvender cookies. På vores website anvendes cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat anvendelse af websiden, godkender du vores cookiepolitik og vores persondatapolitik.